Følgende materiale kan bestilles via hjemmesiden her eller ved direkte henvendelse til MiljøPlan A/S:
 

 
Spildevandsplanlægning mv.
MiljøPlans notat af maj 2003: 
"Oversigt over reglerne for spildevandsplanlægning i miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen".
MiljøPlan giver i notatet en samlet oversigt over de oplysninger, en spildevandsplan skal indeholde i henhold til bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1 nr. 1-7 og spildevandsbekendtgørelsens § 5. 
 
MiljøPlans notat af januar 2004:
"Afgrænsning mellem offentlige og fælles private spildevandsanlæg skal fremgå af spildevandsplanen"
I de kommunale spildevandsplaner skal der være foretaget en afgrænsning af, hvilke spildevandsanlæg der er offentlige, og hvilke der er private, således at det klart fremgår, hvem der har ansvaret for anlæggenes etablering, drift og vedligeholdelse, og hvem der skal betale herfor. Ellers vil der være risiko for, at spildevandsanlæg, der hidtil har været anset for fælles private, automatisk opnår status som offentligt spildevandsanlæg under den kommunale kloakforsyning.
 
MiljøPlans orienteringsbrev af november 2000:
"Fravigelse af tilslutningspligten for regnvand i regnvandskloakerede områder skal fremgå af spildevandsplanen"
MiljøPlan redegør i orienteringsbrevet for den fremgangsmåde, kommunerne skal anvende for lovligt at kunne imødekomme grundejerønsker om nedsivning af tag- og overfladevand i regnvandskloakerede områder.
 
MiljøPlans notat af juni 2002 om:
"Håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven ved privat spildevandstilslutning til offentlig kloak".
I notatet gennemgås kloakforsyningens mulighederne for håndhævelse af miljølovgivningens bestemmelser bestemmelser om grundejernes pligt til at tilslutte den private ejendoms kloakanlæg til det offentlige kloaksystem, når kommunens kloakforsyningen har ført stik frem til ejendommens grundgrænse.
 
MiljøPlans notat af oktober 2001 :
"Forslag til handleplan ved tilbud om udtræden af den kommunale kloakforsyning for tag- og overfladevand" 
MiljøPlan har i notatet opstillet et forslag til handleplan i tilfælde af, at kommunalbestyrelsen vil opfordre grundejere i et kloakopland til at udtræde af kloakforsyningen for tag- og overfladevand mod delvis refusion af tilslutningsbidraget.
 
MiljøPlans notat af februar 2004 om:
"Ansvarsforhold ved nedsivning af tagvand". 
I notatet sammenligner MiljøPlan kommunens ansvar for nedsivningsanlægs tilfredsstillende funktion ved meddelelse af tilladelse til nedsivning af tagvand i forhold til meddelelse af tilladelse til nedsivning af husspildevand.
 
MiljøPlans notat af maj 2002 om:
"Regnvandsanlæg for genanvendelse af tagvand til toiletskyl og tøjvask"
MiljøPlan redegør i notatet for de komplicerede regler, der gælder for anvendelse af tagvand til toiletskyl og maskintøjvask som alternativ til vandværksvand, herunder i forhold til betalingsloven for spildevandsanlæg.
 
MiljøPlans notat af oktober 2003:
"Oversigt over reglerne for kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen for ejendomme i det åbne land."
MiljøPlan redegør i notatet i kortfattet og overskuelig form for de rettigheder og pligter, parterne har, hvor ejere af ejendomme i det åbne land ved påbud om forbedret spildevandsrensning accepterer tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, herunder for ansvarsfordelingen m.h.t. det påbudte anlægs etablering, drift og vedligeholdelse belyst ved illustrerende eksempler og forslag til standardkontrakt.
 
 
Kloakforsyning
MiljøPlans notat af oktober 2003 om:
"Kloakforsyning og byggesagsbehandling"  
MiljøPlan redegør i notatet for den sammenhæng, der bør være mellem byggesagsbehandling og det ansvar, kloakforsyningen har for udførelse, drift og vedligeholdelse af de offentlige spildevandsanlæg.
 
MiljøPlans orienteringsbrev af juni 2003:
"Landsretsdom udvider kloakforsyningens ansvarsområde"
MiljøPlan redegør i orienteringsbrevet for, at konsekvenserne af Vestre Landsretsdom fra 19. april 2001 er, at alle kommunalt ejede kloakanlæg, dvs. afløbsanlæg for kommunale veje og kommunalt ejede ejendomme, har status som offentlige spildevandsanlæg, der derfor skal anlægges, drives og vedligeholdes af kloakforsyningen.
 

 
Betalingsvedtægt for kloakforsyningen
MiljøPlans orienteringsbrev af marts 2002:
"Regler om offentliggørelse af forskrifter (vedtægter, regulativer og lign.)"
MiljøPlan redegør i notatet for, hvorledes bestemmelsen i betalingslovens for spildevandsanlæg om, at betalingsvedtægten for kloakforsyningen skal offentliggøres efter de regler, der gælder for kommunale vedtægter, skal administreres, for at betalingsvedtægten kan få gyldighed.
 
MiljøPlans notat af november 2002:
"Dispensationsadgang til fastsættelse af lavere kloaktilslutningsbidrag"
MiljøPlan redegør i notatet for, regelgrundlaget for administrativt at opkræve tilslutningsbidrag der er lavere end det lovfastsatte standardtilslutningsbidrag på 30.000,- kr. excl. moms for en boligenhed eller pr. påbegyndt 800 m² for en erhvervsejendom.
 
MiljøPlans notat af oktober 2003:
"Oversigt over kloakforsyningens muligheder for opkrævning af reduceret vandafledningsbidrag"
MiljøPlan redegør i notatet for, kloakforsyningens muligheder for opkrævning af reduceret vandafledningsbidrag for vand fra afværgepumpning, filterskyllevand fra vandværker, kølevand fra produktion samt genanvendt tagvand. I særlige tilfælde kan betaling for tilledning af vand fra afværgepumpninger og genanvendt tagvand bortfalde. Endvidere gennemgås muligheden for dispensation for betaling af vandafledningsbidrag i tilfælde af ledningsbrud på vandforsyningsledninger.
 
MiljøPlans notat af februar 2004 om:
"Betaling af vandafledningsbidrag til kloakforsyningen ved ledningsbrud"
MiljøPlan redegør i notatet for, hvornår det er relevant at meddele dispensation for vandafledningsbidragets størrelse ved ledningsbrud i en ejendom.
 
 
Vandløb
MiljøPlans notat af august 2003 om:
"Vedligeholdelse og regulering af private vandløb"  
MiljøPlan redegør i notatet for vandløbslovens regler for vedligeholdelse og regulering af private vandløb, herunder for overlandvæsenskommissionens fortolkning af nytteværdibegrebet ved anvendelse af lovens bestemmelser om udgifternes afholdelse og fordeling i reguleringssager.  
 

 
Naturgenopretning
MiljøPlans notat af 19. februar 1999 om:
"Naturgenopretning efter naturbeskyttelseslovens § 3."
I notatet beskrives en meget simpel måde til hævning af grundvandsspejlet i et område, der er blevet udsat for en for effektiv afdræning i oplandet (udtørring af 2 søer).
 

 
Olieudskilleranlæg
MiljøPlans notat af maj 2000 om:
"Udledning og rensning af regnvand fra separatkloakerede områder".
MiljøPlan redegør i notatet for, hvorledes rensningen af overfladevand kan forbedres ved en mere hensigtsmæssig opbygning af sandfang- og olieudskilleranlæg. 
 
Artikler fra "Stads- og havneingeniøren" om rensning af overfladevand i sandfang og olieudskillere.